Sådan beskytter du dine franske plantekasser
En plantekasse i træ kan, hvis den behandles rigtigt, holde sig pæn i rigtig mange år. Helt op til 50 år er ikke umuligt, især når man vælger de gode træsorter og når man behandler den godt og vedligeholder efter behov.
Her er nogle nyttige tips, der giver dig mulighed for at bevare dine plantekasser længst muligt.
I Frankrig vil man typisk have citrustræer eller andre sartere vækster i kasserne, hvorfor man vil køre kasserne i orangeri om vinteren. Dette øger holdbarheden af kasserne med rigtig mange år. I Danmark er vejret meget vådt og fugtigt om vinteren, derfor anbefales det at sætte kasserne under tag i de koldeste måneder. Har du en garage eller en overdækket terrasse, vil dette være en optimal løsning og du kan sagtens lade planterne blive stående i.
Fyrretræ eller Robinietræ/akacietræ?
Plantekasserne er bygget i kraftigt kvalitetstræ hvad enten det fyr eller robinie/akacietræ, dog er robinie/akacietræet på sigt mere robust overfor jordbakterier og vedvarende fugt. Robinie og akacietræ er mere tæt i strukturen og derfor også tungere som træsort.
Fyrretræ er billigere men også lettere, derfor skal kasser i fyrretræ beskyttes noget mere for at øge holdbarheden. Fyrretræ kan herudover indeholde rester af harpiks, som kan trænge ud gennem overfladen ved stærk varme. Dette kan dog let fjernes med terpentin på en klud.
Holdbarheden kan øges yderligere med en indsats i metal eller en pose i kassen af åndbart materiale, hvorved kassen vil være bedre beskyttet mod direkte jordkontakt.
Malede plantekasser
De malede plantekasser i træ kan med de store udsving i temperatur, fra -15 grader om vinteren til + 30 grader på en varm sommerdag, få afskalninger efter nogle år. Dette skyldes at træ og metal ikke bevæger sig på samme måde når temperaturen eller fugtindholdet i træet skifter. Står kasserne derudover ikke beskyttet om vinteren, vil der kunne forekomme afskalninger i malingen hvor træ og metal mødes. Dette kan løses ved at man køber en smule maling i samme farve og maler efter på de udsatte områder. Når man maler efter skal kassen være helt tør.
Dræn kasserne ordentligt
Kassen er på forhånd forsynet med drænhuller i bunden. Der er på de større størrelser mulighed for at tilkøbe en bund i stål med drænhuller.
Når du planter til kan du fylde kasserne på følgende måde:
Den nederste 1/3 af højden fyldes med drænsten, 1 geotekstilplade til at adskille jorden fra småstenene og afslutte 2/3 af højden med plantejord.
Yderligere produktinfo
Relaterede produkter
-
Franske plantekasser
Plantekasse massivt robinietræ 100x100x98
-
-
Franske plantekasser
Plantekasse i glaseret terracotta med ramme i stål
-
Franske plantekasser
Fransk Versailles plantekasse i fyrretræ 100x50x57